Andy Weir - The Martian

”Mine folk har nydt at arbejde med jeres udsendte team,” sagde Guo Ming. ”Den sidste måned har været meget interessant. Sammenkoblingen af en amerikansk sonde til en kinesisk booster. Jeg vil mene, at det er første gang nogensinde, det er blevet gjort.”

”Det viser bare,” sagde Teddy, ”at kærligheden til videnskaben er universelt herskende i alle kulturer.”

Guo Min nikkede. ”Hvad det angår, har mine folk her især kommenteret arbejdsmoralen hos jeres mand, Mitch Henderson. Han er meget ihærdig.”

”Han er en byld i røven,” sagde Teddy.

Su Bin tøvede, før han oversatte, men gjorde sit job.

Guo Ming lo. ”Det kan du tillade dig at sige,” sagde han. ”Jeg kan ikke.”

”Forklar mig det lige igen,” sagde Becks søster, Amy. ”Hvorfor er du nødt til at foretage en EVA?”

”Det bliver jeg sandsynligvis ikke,” forklarede Beck. ”Jeg er bare nødt til at være parat til det.”

”Hvorfor?”

”I tilfælde af, at sonden ikke kan koble sig på os. Hvis noget går galt, bliver det mit job at gå ud og gribe fat i den.”

”Kan I ikke bare manøvrere Hermes i position til tage imod den?”

”Det kan slet ikke lade sig gøre,” sagde Beck. ” Hermes er enormt . Det er ikke bygget til den slags hårnålefine manøvrer.

”Hvorfor skal det absolut være dig?”

”Fordi jeg er EVA-specialisten.”

”Jeg troede, du var lægen.”

”Det er jeg også,” sagde Beck. ”Alle har flere roller. Jeg er lægen, biologen og EVA-specialisten. Kaptajn Lewis er vores geolog, Johanssen er sysop og reaktortekniker. Og sådan er det hele vejen rundt.”

”Hvad med ham den flotte fyr … Martinez?” spurgte Amy. ”Hvad laver han?”

”Han flyver MDV’en og MAV’en,” sagde Beck. ”Han er desuden gift og har et barn, din liderlige tøjte.”

”Nå, pyt. Hvad med Watney? Hvad lavede han?”

”Han er vores botaniker og ingeniør. Og du kan godt holde op med at tale om ham i datid.”

”Ingeniør? Ligesom Scotty?”

”Nogenlunde,” sagde Beck. ”Han reparerer ting.”

”Jeg tør vædde på, at det er praktisk for ham lige nu.”

”Ja, mon ikke.”

Kineserne havde stillet et lille mødelokale til rådighed som arbejdsrum for amerikanerne. De trange forhold var ren luksus efter Jiuquans standard. Venkat var fordybet i regneark med budgetter, da Mitch kom ind, og han hilste afbrydelsen velkommen.

”De er nogle sære snegle, de kinesiske nørder,” sagde Mitch og lod sig dumpe ned i en stol. ”Men de har lavet en god booster.”

”Godt at høre,” sagde Venkat. ”Hvordan går det med koblingen mellem bosteren og vores sonde?”

”Det hele falder i hak,” sagde Mitch. JPL fulgte specifikationerne til punkt og prikke. Det passer som hånd i handske.

”Nogen bekymringer eller reservationer?” spurgte Venkat.

”Ja. Jeg er bekymret over, hvad jeg spiste i aftes. Jeg tror, der lå et øje og svuppede i det.”

”Selvfølgelig lå der ikke et øje og svuppede,” sagde Venkat.

”Ingeniørerne i afdelingen lavede det specielt til mig,” sagde Mitch.

”Så var det nok et øje,” sagde Venkat. ”De kan ikke snuppe dig.”

”Hvorfor?”

”Fordi du er et røvhul, Mitch,” sagde Venkat. ”Et totalt røvhul, og det er du overfor alle.”

”Fair nok. Når bare sonden når frem til Hermes , kan de for min skyld lave en lerdukke af mig og brænde den af.”

”Vink til far!” sagde Marissa, mens hun vinkede med Davids hånd foran kameraet. ”Vink til far!”

”Han er for lille til at forstå, hvad der foregår,” sagde Martinez.

”Så tænk på hans status på legepladsen om ikke så længe,” sagde hun. ”Min far har været på Mars. Hvad laver din far?”

”Ja, jeg er en totalt sej far,” medgav han.

Marissa fortsatte med at vinke med Davids hånd, mens David selv var mere optaget af sin anden hånd, der var i fuld gang med at pille næse.

”Okay,” sagde Martinez, ”jeg ved godt, du er pissesur.”

”Kan du virkelig fornemme det?” sagde Marissa. ”Jeg prøvede at skjule det.”

”Vi har været sammen siden vi var femten. Jeg ved, hvornår du er pissesur.”

”Du meldte dig frivilligt til et forlænge missionen med femhundrede og treogtredive dage,” sagde hun. ”Skiderik.”

”Ja, okay,” sagde Martinez. ”Jeg tænkte nok, det var derfor.”

”Din søn er kommet i børnehave, før du er tilbage. Han vil ikke engang kunne huske dig.”

”Det ved jeg godt,” sagde Martinez.

”Og jeg skal vente femhundrede og treogtredive dage mere på at få et knald!”

”Det skal jeg da også,” sagde han til sit forsvar.

”Desuden vil jeg være bekymret for dig i al den tid,” tilføjede hun.

”Ja, jeg ved det,” sagde han. ”Det er jeg ked af.”

Hun trak vejret dybt. ”Men vi skal nok klare det.”

”Ja, vi klarer det,” sagde han.

”Velkommen til CNN’s Mark Watney Rapport. I dag har vi kontakt med chefen for Marsmissionerne, Venkat Kapoor. Han taler til os live via satellit fra Kina. Dr. Kapoor, tak fordi du ville medvirke.”

”Fornøjelsen er på min side,” sagde Venkat.

”Dr. Kapoor, fortæl os om Taiyang Shen . Hvorfor rejser man til Kina for at opsende en sonde. Hvorfor ikke foretage opsendelsen fra USA?”

” Hermes skal ikke i kredsløb om Jorden,” sagde Venkat. ”Rumskibet vil blot passere os på sin vej til Mars, og det bevæger sig med voldsom hastighed. Vi skal bruge en booster, der er i stand til ikke blot at undslippe Jordens tyngdekraft, men også at matche Hermes’ nuværende fart. Kun Tayiang Shen har styrken til det.”

”Fortæl os om selve sonden.”

”Det var et stykke hastearbejde,” sagde Venkat. ”JPL havde kun tredive dage til at samle den. Det skulle gøres så sikkert og hurtigt, som det overhovedet var muligt. Sonden er grundlæggende bare en beholder fuld af mad og andre forsyninger. Den er udstyret med standard satellithjælpemotorer til manøvrering, men det er alt.”

”Er det nok til, at den kan indhente Hermes ?”

” Taiyang Shen sender den ud til Hermes . Hjælpemotorerne skal kun bruges til finjustering af kurs og til at gå i dok. I øvrigt havde JPL ikke tid til at lave et styresystem. Sonden bliver fjernstyret af en menneskelig pilot.”

”Hvem skal fjernstyre den?” spurgte Cathy.

”Ares 3-piloten, major Rick Martinez. Når sonden nærmer sig Hermes , overtager han styringen og leder den frem til dokporten.”

”Hvad så, hvis der opstår problemer med det?”

” Hermes -besætningen vil have deres EVA-specialist, dr. Chris Beck, stående parat iført EVA-dragt under hele manøvren. Om nødvendigt vil han bogstaveligt talt gribe fat i sonden med sine hænder og trække den ind gennem dokporten.”

”Det lyder ret uvidenskabeligt.” lo Cathy.

”Så kan jeg fortælle dig, hvad der er endnu mere uvidenskabeligt,” smilede Venkat. ”Hvis sonden af en eller anden grund ikke kan koble sig på dokporten, vil Beck åbne sonden og selv bære indholdet ind gennem luftslusen.”

”Mener du, ligesom at bære indkøbsposer ind?” spurgte Cathy.

”Præcis,” sagde Venkat. ”Vi regner med, at det vil kræve fire ture frem og tilbage. Men det er alt sammen kun i ekstrem uheldigt tilfælde. Vi forventer ingen problemer med dok-processen.”

”Det lyder som om, I har forberedt det med livrem og seler,” smilede Cathy.

”Det er vi nødt til,” sagde Venkat. ”Hvis de ikke får de forsyninger … Ja, de skal altså bruge de forsyninger.”

”Tak, fordi du tog dig tid til at besvare vores spørgsmål,” sagde Cathy.