Andy Weir - The Martian

Jeg skal altså sørge for at overleve udenfor Hab’et i hundrede sole.

”Hvad med MAV’en?” kan jeg høre jer spørge (i min overophedede fantasi). ”Er der ikke forsyninger i den? Luft og vand som minimum?”

Niks. Der er nul og en skid.

Den har ganske vist lufttanke, men de er tomme. En Ares-mission skal under alle omstændigheder bruge en masse O2, N2, og vand. Hvorfor sende mere af det med MAV’en, når det er lettere at få besætningen til at fylde den direkte fra Hab’et? Heldigvis for mine besætningskammerater, pålagde missionsplanen Martinez at fylde MAV’ens tanke på Sol 1.

Forbiflyvningen sker på Sol 549, så jeg skal af sted på Sol 449. Det giver mig 257 sole til at geare op.

Det virker som lang tid, ikke sandt?

I det tidsrum skal jeg ombygge roveren, så den kan bære ”De Tre Store”: den atmosfæriske regulator, oxygenatoren og vandindvinderen. Alle tre skal opbevares under normalt tryk, men roveren er ikke stor nok. Alle tre skal være i funktion hele tiden, men roverens batterier kan ikke tåle den belastning så længe.

Roveren skal derudover bære al maden, vandet og solcellerne, foruden mine ekstra batterier, mit værktøj, nogle reservedele og Pathfinder . Som min eneste kommunikationskanal til NASA, skal Pathfinder transporteres på taget i bedste hillbilly-stil.

Jeg har mange problemer, der skal løses, men jeg har også mange kloge folk til at løse dem. Faktisk noget nær hele planeten Jorden.

NASA arbejder stadig på detaljerne, men tanken er, at tage begge rovere i brug. En til at køre i, den anden som trailer til gods.

Jeg kommer til at udføre strukturelle ændringer på ”traileren”, og med ”strukturelle ændringer” mener jeg, at ”skære et stort hul i skroget.” Derefter kan jeg bugsere de Tre Store ind, og bruge Hab-lærred til en løs tildækning af hullet. Det vil udvide sig og bule ud som en ballon, når jeg trykudligner i roveren, men det skal nok holde. Og hvordan vil jeg så skære en stor bid ud af roverens skrog? Det vil jeg lade min yndige assistent, Venkat Kapoor, forklare nærmere:

(14:38) JPL: Jeg antager, at du spekulerer på, hvordan man skærer et hul i roveren.

Vores eksperimenter viser, at et stenprøvebor kan trænge igennem skroget. Slitage på boret vil i den forbindelse blive minimal (sten er hårdere end kulfiber). Du kan bore huller tæt ved hinanden i lige linjer, og derefter mejsle de tilbageværende stumper mellem hullerne væk.

Jeg håber, du kan lide at bore. Selve borehovedet er 1 cm bredt, hullerne skal ligge med 0,5 cm afstand, og længden af hele udskæringen skal være 11,4. Det bliver i alt 760 huller, og hvert af dem tager 160 sekunder at bore.

Problem: Borehovederne er ikke lavet til konstruktionsprojekter. De er beregnet til hurtige stenprøvetagninger. Batterierne holder kun i 240 sekunder. Du har to bor, men du får kun boret tre huller, før du skal genoplade. En genopladning tager 41 minutter.

Det bliver til 173 timers arbejde, begrænset til 8 EVA-timer om dagen. Det giver 21 dages boring, og det er simpelthen for lang tid. Alle vores andre ideer afhænger af denne udskæring. Hvis det ikke lykkes, skal vi finde andre løsninger.

Vi vil derfor have dig til at forbinde et bor direkte til Hab-ets strømforsyning.

Boret skal bruge 28,8 V og trækker 9 ampere. De eneste strømforsyninger, der kan holde til det, er rover-genopladningskabler. De er på 36 V, 10 ampere max. Eftersom du har to, har vi ikke noget problem med at du ændrer det ene.

Vi vil sende dig instrukser til at sænke spændingen og indsætte en ny sikring i forsyningen, men jeg er sikker på, at du allerede ved hvordan.

I morgen skal jeg lege med højspændingsledninger. Kan ikke forestille mig, hvad der kunne gå galt der.

LOG NOTAT: SOL 193

Det lykkedes mig at forblive i live i dag, selvom jeg arbejdede med højspænding. Det er ikke så dramatisk, som det lyder. Jeg slukkede for strømmen først.

Lige efter instrukserne, ændrede jeg en rovers strømkabel til en boremaskines strømforsyning. At finde det rette antal volt, var blot et spørgsmål om at sætte modstand på; de komponenter er der ikke mangel på i min værktøjskasse.

Jeg var nødt til at lave min egen ni-amperes sikring. Jeg satte tre tre-amperesikringer i forlængelse af hinanden. Ni volt kan ikke trænge igennem, uden at udløse alle tre sikringer i hurtig rækkefølge.

Derefter måtte jeg sætte nye ledninger i en boremaskine. Nogenlunde det samme, som jeg gjorde med Pathfinder . Fjern batteriet og erstat det med et strømkabel fra Hab’et. Denne gang var det bare meget lettere.

Pathfinder var for stor til at kunne klemmes igennem nogen af mine luftsluser, og derfor måtte jeg foretage alle mine nye installationer udenfor. Er der nogen, der har prøvet at udføre elektrikerarbejder iført rumdragt? Røvhamrende besværligt. Jeg måtte endda lave et arbejdsbord ud af Mav’ens landingsstel, hvis nogen kan huske det?

Nå, men boret kunne sagtens komme igennem luftslusen. Det er kun en meter langt og formet som et trykbor. Vi tog vores stenprøver stående, ligesom Apollo-astronauter.

Derudover havde jeg, i modsætning til min brutalisering af Pathfinder , et udførligt diagram til boremaskinen. Jeg fjernede batteriet og erstattede det med et strømforsyningskabel. Dernæst tog jeg boret og dets nye ledning med udenfor, hvor jeg sluttede det til roverens teknisk ændrede opladningsagregat og satte kul på.

Det virkede kanon! Boret roterede lystigt derudaf. På en eller anden måde var det lykkedes mig at få alting gjort rigtigt i første forsøg. Inderst inde havde jeg tænkt, at nu ville jeg sikkert brænde boremaskinen totalt af.

Det var ikke engang frokostid. Jeg tænkte, hvorfor ikke give den fuld skrue med boret.

(10:07) WATNEY: Strømforsyningsmodifikationer udført. Tilsluttede boret og alting fungerer fint. Masser af dagslys tilbage. Send mig en beskrivelse af det hul, I vil have mig til at skære.

(10:25) JPL: Godt at høre. Lyder fint med påbegyndelse af udskæringen. Bare for at få det helt på det rene: Det drejer sig om modifikationer på rover 1, som vi herefter benævner ”traileren”. Rover 2 (den med dine egne modifikationer fra turen til Pathfinder ) skal forblive, som den er for nu.

Du skal altså fjerne et stykke af taget, lige foran luftslusen i bagenden af køretøjet. Hullet skal være mindst 2,5 m langt og og 2 m bredt, svarende til trykkammerets bredde.

Før du begynder at skære, skal du tegne formen på traileren, og placere traileren, hvor Pathfinders kamera kan se den. Så kan vi fortælle dig, om du har gjort det rigtigt.

(10:43) WATNEY: Modtaget. Tag et billede 11:30, hvis I ikke har hørt fra mig på det tidspunkt.

Roverne er bygget til at blive koblet sammen, så den ene kan trække den anden. På den måde kan man redde sine besætningskammerater, hvis helvede bryder løs. Af samme grund kan roverne dele luft via slanger, som man forbinder mellem dem. Den lille feature gør, at jeg kan dele trailerens atmosfære på min lange køretur.

Jeg snuppede trailerens batteri for længe siden; den kan ikke bevæge sig ved egen kraft. Jeg hægtede den derfor på min megasejt modificerede rover og slæbte den hen på plads nær Pathfinder .

Venkat bad mig ”tegne” formen, jeg har tænkt mig at skære, men han glemte at nævne hvordan. Jeg har ikke ligefrem en Sharpie, der kan bruges ude på overfladen. Jeg valgte derfor, at vandalizere Martinez’ køje.

Køjerne er i bund og grund hængekøjer. Letvægtssnor løst vævet på noget, der er behageligt at sove på. Hvert gram tæller når man laver ting, der skal sendes til Mars.

Jeg splittede Martinez’ køje ad, tog snorematerialet med udenfor og tapede det fast på trailerens skrog i den form, jeg havde tænkt mig at skære. Og ja, selvfølgelig fungerer gaffertape i et næsten-vacuum. Gaffertape fungerer overalt. Gaffertape er magisk og burde tilbedes.