Andy Weir - The Martian

”Hvorfor betyder Elrond , at det er et hemmeligt møde?” spurgte Annie.

”Er det fordi, vi skal træffe en enstemmig beslutning?” spurgte Bruce Ng.

”Præcis,” sagde Venkat.

”Hvordan vidste du det?” spurgte Annie, der begyndte at blive irriteret.

” Elrond ,” sagde Bruce. ”Elronds Rådsforsamling. Fra Ringenes Herre . Det er et møde, hvor de beslutter at tilintetgøre Ringen.”

”Åh, herregud,” sagde Annie. ” Ingen af jer fik noget på den dumme i gymnasiet, vel?”

”Godmorgen,” sagde Teddy, idet han trådte ind i mødelokalet. Han tog plads og lagde hænderne på bordet. ”Er der nogen, der ved, hvad dette møde handler om?” spurgte han.

”Hov,” udbrød Mitch. ”Ved Teddy ikke engang noget?”

Venkat trak vejret dybt ind. ”En af vore astrodynamikere, Rich Purnell, har fundet en måde, hvorpå vi kan få Hermes tilbage til Mars. Kursen, han har udregnet, vil sætte Hermes i stand til en Mars-forbiflyvning på Sol 549.

Tavshed.

Tager du pis på os?” lød det fra Annie.

”Sol 549? Hvordan kan det lade sig gøre?” spurgte Bruce. ”Selv Iris ville ikke lande før Sol 588.”

”Iris havde pulseret fremdrift,” sagde Venkat. ” Hermes har en ion-motor med konstant fremdrift. Den accelererer hele tiden. Desuden er Hermes nu nået op i meget høj hastighed. Med den nuværende kurs mod Jorden skal de decelerere i hele kommende måned, for blot at sænke farten til Jordens omdrejningshastighed.”

Mitch gned sig i nakken. ”Hold da kæft … 549. Det er femogtredive sole før Watney løber tør for mad. Det ville være løsningen på alt.”

Teddy lænede sig frem. ”Gennemgå det for os, Venkat. Hvad vil det indebære?”

”Altså,” begyndte Venkat, ”hvis de skal gennemføre denne ’Rich Purnell-manøvre,’ må de begynde at accelerere med det samme, for at holde deres nuværende fart og endda øge den. De skal ikke i kontakt med Jorden, men blot tæt nok til at udnytte slyngturen fra Jordens gravitationsfelt til kurstilpasning. På det tidspunkt, skal de opsamle en ny forsyningssonde med proviant til den forlængede rejse.

”Derefter vil de være inde i en accelererende bane mod Mars, hvor de når frem på Sol 549. Det bliver som sagt en Mars- forbiflyvning . Det ligner på ingen måde en normal Ares-mission. De kommer med alt for stor fart til at kunne gå i kredsløb. Resten af manøvren vil føre dem tilbage til Jorden. Vi vil have dem hjemme igen tohundrede og elleve dage efter forbiflyvningen.”

”Hvad skal en forbiflyvning nytte?” spurgte Bruce. ”På den måde kan de ikke få Watney væk fra overfladen.”

”Ja, hmm, angående det … ” sagde Venkat. ”Nu kommer vi til den vanskelige del af det: Watney bliver nødt til at bevæge sig til Ares 4-MAV’en.”

”Schiaparelli!?” måbede Mitch. ”Det er toogtredive hundrede kilometer væk!”

”Tre tusind, to hundrede og femogtredive, for at være helt nøjagtig,” sagde Venkat. ”Det er ikke komplet umuligt. Han kørte til Pathfinder s landingsplads og tilbage. Det var over femten hundrede kilometer.”

”Det var over fladt ørkenterræn,” kom det fra Bruce, ”men turen til Schiaparelli —”

”Lad os nøjes med at være enige om,” afbrød Venkat, ”at det bliver meget vanskeligt og farligt. Men vi har mange dygtige videnskabsfolk, der vil hjælpe ham med at få roveren rigget til opgaven. Desuden skal der udføres modifikationer på MAV’en.”

”Hvad er der i vejen med MAV’en?” spurgte Mitch.

”Den er bygget til at nå ud i et lavt Mars-kredsløb,” forklarede Venkat. ”Men da Hermes vil være i forbiflyvning, skal MAV’en op over Mars’ tyngdefelt, for at kunne mødes.”

”Hvordan?” spurgte Mitch.

”Den skal gøres lettere … meget lettere. Jeg kan få en hær af folk til at arbejde på den problematik, hvis vi beslutter os for at gøre det.”

”Lige før,” sagde Teddy, ”nævnte du en forsyningssonde til Hermes . Er vi i stand til at levere den?”

”Ja, med Tayiyang Shen ,” sagde Venkat. ”Vi sigter efter et nær-Jord rendezvous. Det er meget lettere end at sende en sonde til Mars.”

”Så er jeg med,” sagde Teddy. ”Vi har altså to muligheder på bordet: Send Watney nok mad til kunne klare sig til Ares 4, eller send Hermes tilbage for at hente ham omgående. Begge planer involverer Taiyang Shen , så vi kan kun sætte én i værk.”

”Ja,” sagde Venkat. ”Vi må vælge.”

De sad alle et øjeblik i egne overvejelser.

”Hvad med Hermes’ besætning?” spurgte Annie og brød stilheden. ”Hvordan vil de have det med at forlænge missionen med …” hun foretog en hurtig udregning i hovedet.” Femhundrede og treogtredive dage?”

”De vil ikke tøve,” sagde Mitch. ”Ikke et sekund. Det er derfor, Venkat har indkaldt til dette møde.” Han så fast på Venkat. ”Han vil have, at vi træffer en beslutning.”

”Det er sandt,” sagde Venkat.

”Det burde være op til kaptajn Lewis at beslutte det,” sagde Mitch.

”Det er formålsløst overhovedet at præsentere hende for spørgsmålet,” sagde Venkat. ” Vi må træffe beslutningen; det er et spørgsmål om liv og død.”

”Hun er missionens øverstbefalende,” sagde Mitch. ”Beslutninger, der involverer liv eller død, er hendes fordømte ansvar.”

”Slap af, Mitch,” sagde Teddy.

”Bullshit,” sagde Mitch. ”I får et kollektivt anfald af berøringsangst over for besætningen, hver gang noget går galt. I fortalte dem ikke, at Watney stadig var i live; nu undlader I at fortælle dem, at det kan lade sig gøre at redde ham.”

”Vi har allerede en plan for at holde ham i live,” sagde Teddy. ”Vi diskuterer bare et alternativ.”

”Styrtlanderen?” sagde Mitch. ”Tror nogen virkelig på, at det vil fungere? Nogen som helst?”

”Okay, Mitch,” sagde Teddy. ”Du har udtrykt din mening, og vi har hørt dig. Lad os komme videre.” Han vendte sig mod Venkat. ”Kan Hermes fungere i femhundrede og treogtredive dage længere end den planlagte missionsafslutning?”

”Det burde den,” sagde Venkat. ”Besætningen kommer måske til at skulle reparere ting hist og her, men de er veluddannede. Husk på, at Hermes er lavet til at gennemføre samtlige fem Ares-missioner. Den er kun halvvejs gennem sin forventede levetid.”

”Den er det kostbareste projekt, vi nogensinde har bygget,” sagde Teddy. ”Vi kan ikke bare bygge en mere. Hvis noget skulle gå galt, vil besætningen dø, og Ares-programmet med dem.”

”Det ville være en katastrofe at miste besætningen,” sagde Venkat. ”Men Hermes mister vi ikke. Vi kan styre den herfra. Så længe reaktoren og ion-motorerne fortsætter med at fungere, kan vi godt bringe den tilbage.”

”Rumrejser er farefulde,” sagde Mitch. ”Vi kan ikke sidde her og diskutere, hvad der vil være sikrest.”

”Jeg er ikke enig,” sagde Teddy. ”Det er så absolut en diskussion om, hvad der er sikrest. Og om hvor mange liv, der er på spil. Begge planer er risikable, men der sættes kun ét liv på spil ved at sende nye forsyninger til Watney, mens Rich Purnell-manøvren sætter seks liv på spil.”

”Tag også graden af risiko med i betragtning, Teddy,” sagde Venkat. ”Mitch har ret. Styrtlanderen indebærer en høj risiko. Den kan risikere at ramme langt forbi Mars; den kan komme skævt ind i atmosfæren og brænde op; nedstyrtningen kan risikere at ende katastrofalt og tilintetgøre maden … Vi kalkulerer med en tredive procents chance for succes her.”