Andy Weir - The Martian

Venkat så på Mitch. ”Jeg har gjort hende ansvarlig for overvågningen af Watney. Hun leverer billedmaterialet.”

”Hva’?” sagde Mitch. ”Hvorfor ikke SatCons chef?”

”Bob har mere end kun Mars at håndtere. Mindy tager sig af alle Mars-satellitterne og holder dem rettet mod Mark.”

”Hvorfor Mindy?”

”Det var hende, der opdagede, at han er i live.”

”Hun bliver forfremmet, fordi hun tilfældigvis var på pinden da billedmaterialet var klart?”

”Nej.” Venkat rynkede panden. ”Hun blev forfremmet, fordi det var hende, der regnede ud, at han var i live. Lad være med at være sådan en skiderik, Mitch. Du gør hende utilpas.”

Mitch hævede øjenbrynene. ”Det tænkte jeg ikke på. Undskyld, Mindy.”

Mindy kiggede ned i bordet og fik fremtvunget et ”Det’ i orden.”

Teddy trådte ind i lokalet. ”Undskyld, jeg kommer for sent.”

Han tog plads og fiskede adskillige foldere frem af sin mappe. Han lagde dem pænt oven på hinanden og kantede dokumenter ind på plads. ”Lad os begynde.” Venkat, hvad er Watneys status?”

”I live og ved godt helbred,” sagde Venkat. ”Ingen forandring siden min email tidligere i dag.”

”Hvad med RTG’en? Ved offentligheden noget om den endnu?” spurgte Teddy.

Annie lænede sig frem. ”Ikke indtil videre,” sagde hun. ”Billedmaterialet er offentligt, men vi er ikke forpligtet til at give dem vores analyse. Ingen har regnet det ud endnu.”

”Hvorfor gravede han den op?”

”Til varmeforsyning, vil jeg mene,” sagde Venkat. ”Han rigger roveren til for at foretage lange ture. Det kræver en masse energi at holde varmen. RTG’en kan holde kabinen varm og spare ham for at dræne batterikraft. Det er faktisk en god ide.”

”Hvor farlig er den ide?” spurgte Teddy.

”Så længe indkapslingen forbliver intakt, er der slet ingen fare ved det. Og selvom den skulle få nogle brud, vil han klare sig så længe isolationskuglerne indeni er intakte. Men hvis deres forsegling ødelægges, er han en død mand.”

”Lad os håbe, det ikke sker,” sagde Teddy. ”JPL, hvordan skrider MDV-planerne frem?”

”Vi fandt på en plan for længe siden,” sagde Bruce. ”Du forkastede den.”

”Bruce,” advarede Teddy.

Bruce sukkede. ”MDV’en er ikke skabt til lift-off og lateral flyvning. At fylde mere brændstof på, gør ingen nytte. Vi skal bruge en større motor, men har ikke tid nok til at opfinde en. Derfor må vi gøre MDV’en lettere. Det har vi nogle tanker om.

”MDV’en kan godt have sin normale vægt ved den primære nedstigning. Hvis vi gjorde varmeskjoldet og det ydre skrog aftageligt, kan man smide en masse vægt efter landingen på Ares 3, og dermed få et lettere fartøj til at flyve til Ares 4 med. Vi er i gang med beregningerne lige nu..”

”Hold mig underrettet,” sagde Teddy. Han vendte sig mod Mindy. ”Miss Park, velkommen til superligaen.”

”Sir,” sagde Mindy. Hun prøvede at ignorere klumpen i halsen.

”Hvad er det største mellemrum, vi har i dækningen af Watney lige nu?”

”Øhm,” sagde Mindy. ”En gang hver enogfyrretyvende time får vi et sytten minutters mellemrum. Sådan fungerer kredsløbet.”

”Svar på rede hånd,” sagde Teddy. ”Fint. Jeg sætter pris på folk med orden i tingene.”

”Tak, sir.”

”Jeg vil have det mellemrum kogt ned til fire minutter,” sagde Teddy. ”Jeg giver dig fuld autoritet over satellitbanerne og kredsløbsjusteringer. Få det ordnet.”

”Javel, sir,” sagde Mindy, der ikke havde nogen anelse om, hvordan hun skulle gøre det.

Teddy så på Mitch. ”Mitch, der stod i din email, at du har noget vigtigt på sinde?”

”Ja,” sagde Mitch. ”Hvor længe skal vi holde dette hemmeligt for Ares 3-besætningen? De tror, Watney er død. Det må gøre det meget svært for dem, at holde modet oppe.”

Teddy så appellerende på Venkat.

”Mitch,” sagde Venkat. ”Vi har diskuteret dette —”

”Nej, du har diskuteret det,” afbrød Mitch. ”De tror, de har mistet et besætningsmedlem. De er knust.”

”Og når de finder ud af, at de har efterladt et besætningsmedlem, hvad tror du så?” spurgte Venkat. ”Vil det få humøret op hos dem?”

Mitch stødte i bordet med en pegefinger. ”De fortjener at blive informeret. Tror du ikke, kaptajn Lewis kan klare sandheden?”

”Det er et spørgsmål om sindstilstand,” sagde Venkat. ”De skal kun koncentrere sig om at komme hjem —”

”Det er op til mig, at afgøre,” sagde Mitch. ”Jeg er den, der beslutter, hvad der tjener besætningen bedst. Og jeg mener, at vi skal sætte dem ind i situationen.”

Efter et øjebliks stilhed, rettedes alle blikket mod Teddy.

Han overvejede det et øjeblik. ”Desværre, Mitch, jeg er på Venkats side denne gang,” sagde han. ”Men så snart vi har en redningsplan, kan vi informere Hermes . Der må være et vist håb, hvis det skal nytte at fortælle dem det.”

”Bullshit,” brummede Mitch og lagde armene over kors. ”Totalt bullshit.”

”Jeg ved godt, du er oprørt,” sagde Teddy roligt. ”Vi skal nok rette op på det. Og det bliver så snart, vi har en ordentlig plan for at redde Watney.”

Teddy lod et par sekunders stilhed herske, før han gik videre.

”Okay, JPL arbejder på redningsmissionen,” sagde han med et nik mod Bruce. ”Men det scenarie er integreret i Ares 4. Hvordan skal han holde sig i live indtil da, Venkat?”

Venkat åbnede en mappe og kastede et blik på papirerne i den. ”Jeg har fået hvert eneste team til at tjekke og dobbelttjekke tidsfaktoren i deres systemer. Vi er ret sikre på, at Hab’et kan klare at fungere i fire år. Især med en menneskelig beboer, der kan tage sig af problemerne i takt med at de opstår. Men vi kommer ikke udenom fødevareproblemet. Han kommer til at sulte om et år. Vi må bringe ham forsyninger. Så enkelt er det.”

”Hvad med Ares 4-missionens forudsendte forsyninger?” sagde Teddy. ”Land dem på Ares 3 i stedet.”

”Ja, det var det, vi tænkte,” bekræftede Venkat. ”Problemet er, at den oprindelige plan gik ud på, at sende de forsyninger ud om et år fra nu. De er ikke klar .”

”Det tager otte måneder at få en sonde til Mars, og det er kun under absolut optimale betingelser. Jordens og Mars’ positioner lige nu er ikke optimale. Vi har regnet ud, at de kan nå frem på ni måneder. Hvis vi forudsætter, at han rationerer sin mad, har han nok til at holde ud i trehundrede og halvtreds dage længere. Det betyder, at vi skal opbygge forsyningerne på tre måneder . JPL er ikke engang begyndt endnu.”

”Det kommer til at holde hårdt, ” sagde Bruce. ”Fremstilling af de forsyninger plejer at være en seksmåneders proces. Vi er gearet til at fremstille dem i store mængder i én arbejdsgang, ikke til at hasteproducere en enkelt forsyning.”

”Beklager, Bruce,” sagde Teddy. ”Jeg er klar over, at vi strammer den, men du må se at finde ud af det.”

”Vi skal nok finde ud af det,” sagde Bruce. ”Men alene finansieringen af en ekstraordinær arbejdsgang bliver et mareridt.”

”Sæt i gang! Jeg skal nok finde midlerne til dig.”

”Så er der boosteren,” sagde Venkat. ”Den eneste mulighed for at sende en sonde til Mars, med planeterne i deres nuværende positioner, er, at fyre en svinsk mængde brændstof af. Vi har kun en booster, der kan det. Delta IX som eller er beregnet til EagleEye 3 Saturnsonden. Vi bliver nødt til at snuppe den. Jeg har talt med ULA, og de kan på ingen måde nå at fremstille en anden booster i tide.”

”EagleEye 3-teamet bliver pissesure, men okay,” sagde Teddy. ”Vi kan udsætte deres mission, hvis JPL får nyttelasten klar i tide.”