Andy Weir - The Martian

Før nogen kunne nå at stille opfølgende spørgsmål, forlod Venkat lokalet gennem sidedøren med lange skridt ud og hastede ned ad gangen til det interimistiske Pathfinder -kontrolrum. Han trængte sig igennem mylderet til kommunikationskonsollen.

”Er der noget at se, Tim?”

”Også i den grad,” svarede han. ”Men vi stirrer på en sort skærm, fordi det er meget mere interessant end billeder fra Mars..”

”Nu skal du ikke blive for smart, Tim,” sagde Venkat.

”Forstået.”

Bruce masede sig hen til dem. ”Stadig nogle sekunder endnu,” sagde han.

Tiden gik i stilhed.

”Nu kommer der noget,” sagde Tim. ”Jeps, vi får et panorama.”

Lettede suk og lavmælte samtaler erstattede den anspændte tavshed, idet billedet begyndte at komme til syne. Det fyldtes ud fra venstre til højre med sneglefart på grund af båndbreddebegrænsningen fra den forældede sonde, der sendte det.

”Mars’ overflade …” bemærkede Venkat idet linjerne langsomt fyldtes ud. ”Mere overflade …”

”Kanten af Hab’et!” sagde Bruce og pegede på skærmen.

”Hab,” smilede Venkat. ”Nu kommer der mere … og mere Hab … Er det en meddelelse? Det er en meddelelse!”

I takt med at billedet voksede, afslørede det en håndskreven besked ophængt i kameraets høje, tynde metalstativ.

”Vi har fået en meddelelse fra Mark!” annoncerede Venkat ud i lokalet.

Klapsalverne bragede og døde så hurtigt hen. ”Hvad står der?” var der en, der spurgte.

Venkat lænede sig nærmere hen til skærmen. ”Der står … ’Jeg vil skrive spørgsmål her — modtager I?”

”Okay … og … ?” sagde Bruce.

”Det er, hvad der står,” sagde Venkat med et skuldertræk.

”Ny besked,” sagde Tim og pegede på skærmen, mens mere af billedet kom til syne.

Venkat lænede sig frem igen. ”Denne besked siger: ’Peg her for ja .’”

Han lagde armene over kors. ”Godt. Vi har kommunikation med Mark. Tim, ret kameraet mod Ja . Og begynd så at tage billeder med ti minutters intervaller, indtil han får sat et nyt spørgsmål op.”

LOG NOTAT: SOL 97 (2)

”Ja!” De sagde, ”Ja!”

Jeg har ikke været så begejstret for et ”ja” siden skoleballet!”

Okay, slap af.

Jeg har en begrænset mængde papir at arbejde med. Disse kort var beregnet til mærkning af prøver. Jeg har omkring halvtreds af dem. Jeg kan bruge begge sider, og hvis det skal være, kan jeg genbruge dem ved at kradse de gamle spørgsmål over.

Kuglepennen, jeg bruger, varer meget længere end kortene, så blæk er ikke noget problem. Men jeg må gøre mit skrivearbejdet inde i Hab’et. Jeg ved ikke, hvad det er for noget tyndt sjask blæk bliver lavet af, men jeg er ret sikker på, at det vil koge helt væk i Mars’ atmosfære.

Jeg bruger gamle dele fra antenneanlægget til at holde kortene op med. Det er der en vis ironi i.

Vi er nødt til at kunne kommunikere hurtigere end bare ja/nej-spørgsmål for hver halve time. Kameraet kan rotere 360 grader, og jeg har en masse antennedele. Det er på tide at lave et alfabet. Jeg kan bare ikke bruge bogstaverne fra A til Z. Seksogtyve bogstaver, plus mit spørgsmålskort, vil give syvogtyve kort rundt om landingsmodulet. Hvert af dem må kun brede sig over en 13 graders vinkel. Selv hvis JPL peger kameraet, som de skal, er der en vis sandsynlighed for, at jeg ikke er i stand til at afgøre præcis, hvilket bogstav de mener.

Jeg må altså bruge ASCII. Det er sådan computere håndterer tegn. Hvert tegn har en numerisk kode mellem 0 og 255. Værdierne mellem 0 og 255 kan udtrykkes som 2 hexadecimale tal. Ved at sende mig parvise hex-tal, kan de sende hvilket som helst tegn, de skal bruge, inklusive tal, tegnsætning etc.

Hvordan kan jeg vide, hvilke værdier der passer med hvilke tegn? Det kan jeg fordi Johanssens laptop er en skatkiste af information. Jeg vidste, at hun ville have et ASCII-skema et sted derinde. Det har alle computernørder.

Jeg vil derfor lave kort med 0 til 9 og A til F. Det giver 16 kort, jeg kan placere rundt om kameraet, medregnet spørgsmålskortet. Sytten kort betyder lidt over 21 graders vinkler til hvert. Meget lettere at arbejde med.

Jeg vil sætte i gang.

Stav med ASCII. O-F i 21 graders tilvækst. Vil observere kamera start 11:00 min tid. Når besked er slut, returner til denne position. Vent 20 minutter og tag billede (så jeg kan skrive og sende svar). Gentag procedure hver hele time.

S…T…A…T…U… S

Ingen fysiske problemer. Alle Hab-komponeneter i funktion. Spiser ¾ rationer. Dyrker vellykkede afgrøder i Hab med kultiveret jord. Bemærk: Situation ikke Ares 3-besætnings fejl. Uheld.

H … V … O … R … D … A … N … I … L … I …V … E

Gennemboret af antennestykke. Gik kold på trykfald. Mavelandede, blod forseglede hul. Vågnede efter besætning forlod Mars. Biomonitor-computer ødelagt af gennemboring. Besætning havde grund til at regne mig for død. Ikke deres fejl.

A … F … G … R ... Ø … D … E … R …?

Lang historie. Ekstrem Botanik. Har 126 m2 landbrugsjord med kartofler. Vil udvide fødevareforsyning, men ikke nok til at vare indtil Ares 4 landing. Modificeret rover til langdistancerejse, plan om at køre til Ares 4.

VI … SÅ … — … SATELLIT

Regeringen overvåger mig med satellitter? Må have sølvpapirhat! Behøver også hurtigere kommunikation. Stavesnak tager hele den skide dag. Nogen idéer?

H … E … N … T … S … J … R … N … R …U … D

Sojourner hentet ud, placeret 1 meter stik nord for landingsmodul. Hvis I kontakter den, kan jeg skrive hex tal på hjulene, og I kan sende mig seks bytes pr gang.

S … J … R … N … R … N … U … L … R … S … P …N … S

Pokkers. Andre idéer? Brug for hurtigere kommunikation.

A … R … B … E … J … D …R … P … Å … D … E … T

Jord er ved at gå ned. Genoptag 08.00 min tid i morgen. Send besked til familien at jeg er OK. Hils besætning fra mig. Sig til kaptajn Lewis, at disco ikke styrer.

Venkat blinkede gentagne gange for at klare sine slørede øjne, mens han prøvede at få bragt orden i papirerne på sit skrivebord. Hans midlertidige skrivebord hos JPL var kun et klapbord, som var stillet op omme bagest i frokoststuen. Folk cirkulerede ind og ud efter forfriskninger dagen lang, men han havde da den fordel at kaffekanden altid var i nærheden.

”Undskyld mig,” sagde en mand og nærmede sig bordet.

”Ja, de er løbet tør for sukkerfri cola,” sagde Venkat uden at se op. ”Jeg ved ikke, hvornår servicemanden kommer og fylder køleskabet.

”Jeg er faktisk kommet for at tale med dig, dr. Kapoor.”

”Hva be’har’?” sagde Venkat og så op. Han virrede lidt på hovedet. ”Undskyld, jeg har været vågen hele natten.” Han slugte sin kaffe. ”Hvem var det, du sagde, du var?”

”Jack Trevor,” sagde den tynde, blege mand, der stod foran Venkat. ”Jeg er ingeniør i softwareafdelingen.”

”Hvad kan jeg hjælpe dig med?”

”Vi har en ide til kommunikationen.”

”Jeg lytter.”

”Vi har gennemgået den gamle Pathfinder -software. Vi har hentet de samme computermodeller frem og kører testprøver på dem. Det er de computere, man brugte til at indkredse problemet, der næsten fik sat en stopper for den oprindelige mission. Det er faktisk en meget interessant historie; det viser sig, at der var sket en prioritetsombytning i Sojourners processtyring, og — ”

”Få sagen i fokus, Jack,” afbrød Venkat.

”Selvfølgelig. Okay, sagen er den, at Pathfinder har en OS update proces. Det vil sige, vi kan ændre softwaren, som det passer os.”