Jeppe Aakjær - Samlede Værker, Tredie Bind

Det war saamænd en sølle Kreatur, der skuld ha wot laa ød, hwis a ett haaj tavn en te mæ.

A skal vær gued ved'en, det skal a lig lov jer for! Den skal faa æ Rind af mi Brød lissaa rele, og om a saa skal tegg hver Mjælkdrip, en skal ha, saa skal en ett komm ud af mi Værri. (Pigerne trænger sig sammen om Grisen for at stryge den.) Ja, det war det , han saa te mæ, Pastor Rønsolt, han fand mæ en Daa i en Vejgrof: En bette Gris, den vil enhwer gjan sleg for; men læd den bette Gris vær bløwen te en stur Swyn, som du sjel, Per Søwren, saa gaar all Folk tesid for en. (Han fører Grisen tilbage til Sækken.) I æ Pues ijen, mi bette Pegassi!

Visti

(nærmer sig Per Søwren endnu en Gang, trækker i ham og siger):

Hør, Morbror, gaa nu heller, inden mi Hosbond kommer hjem. Nu haar du jo faat den Dram, du kam atter.

Per Søwren.

A skal nok gaa, a skal nok gaa! ærlig og red'le, men nu haar a jo lovet aa gnid lidt paa æ Fjol.

Visti.

Det skal du ett bryd dæ om. Gaa du heller, inden du blywer for slundred 10 10 slundred , vrøvlevorn af Spiritus. .

A kan heller ett lid, te du snakker søen om mæ og Trine, nær de anner hører paa æ. Hwadfor skal de ha det aa flegge om. – Trænger du te en jenle Skjelling, saa er her en Krovn; og en hiel Pues Udrøjningsskraa haar a te dæ ud i æ Staaldkammer.

Per Søwren.

Tak, Tak!

Jow, a skal wal gaa, a skal wal gaa.

Anders

(fra den anden Bordende).

Naa, Pejr, blywer æ saa te nøj med æ Musik.

Per Søwren.

Ja, nu kommer a. (Gaar fra Visti.) Men først en jenle Drip aa æ Flask.

Trine.

Jamen hower du ett, Pejr, hwad du loved mæ? – Naa; mir end tow Draaber faar du ett.

(Skjænker.)

Per Søwren.

Skaal og Godtaar! det sætter manne fræ Hus og te Gaard.

Anders.

Det maa da vær æ Fattegaard.

Per Søwren.

Det kan godt vær; i Awten er a lig glaa. – For nu skal I ha en Vis, og det er om hind Maren, som du, Fip, der sejjer der og kratter, gik te Præjst mej.

Fip.

Ma Tammested?

Per Søwren.

Ja, akkuraat.

Fip.

Ja, den skal en aaltid drilles mej. Du kan wal snaar ett anner!

Anders Forkarl.

Bryd du dæ blot ett om, hvad æ Fruentimmer sejer; de haar ingen Forstand paa Symmetrikken.

Per Søwren

(synger og spiller).

Trine.

Søen skal æ sgi aalle gaa mæ, om a maa raad mej. Men spil wos nu jen, vi kan dans atter, saa tar vi lig en jenle Trip; det er saa sund aa sov paa.

(Per Søwren spiller en gammel Dansemelodi; kun Fip gjør sure Miner til slet Spil og karter videre.)

Anders

(da Dansen standser).

Nu tykkes a, te Pejr og Fip skuld ta en Swingom med hinaan for gammel Venskabs Skyld; saa skal a fløjt te æ.

Per Søwren

(paa Hosesokker).

Maa a ha den Ære og Plasir aa omslyng din slanke Midje?

Fip

(slaar efter ham med Karten).

Aa, kan du hold dæ i Rumm, din gammel Ronnivæjjer. Vi tow æ ett fræ i Jaes 11 11 i Jaes , i Aftes. , te vi skuld søen gaa og skab wos!

(Danser dog omsider ud; imens tilegner Visti sig Fjolen og gnider Strengene ind med et Lys, som han snapper paa Bordet.)

Per Søwren

(ravende af Dansen og Brændevinen).

Nej men nu skal I, dænenmæ, hør Napoleons Fanemarsch. Den haar a lær a mi Faa'r, fræ den Gaang, han sjel stod ved di fransk Eskadrowner. (Griber Fjolen; ikke en Lyd! forbavset; gnider vanvittigt, mens han snakker med Fjolen.) Naa, saa du tror, du kan søen fjedt dæ fræ æ!

(I det samme høres stærk Vognrummel. Alle lytter.)

Trine.

Jøsses, der haar vi mi Faa'r!

(Alle faar travlt med at bringe Orden i Sagerne. Fip karter, som gjaldt det Livet; Per Søwren finder med Møje i sine Træsko, Visti ud for at ta' mod Hestene; de øvrige ud efterhaanden.)

Wolle Rævsgaard

(ind, høj og barsk i Fedtlæderstøvler og Vognkappe; uden Godaften.)

Er du her, Pejr! Haar du nøj, du her skal ha forretted?

Per Søwren

(ydmyg).

Tho a er da æ Drengs Morbror.

Wolle Rævsgaard.

A plejer ett aa ha nøj aa gjør med mi Drenges Morbrøjer. Se du heller aa kom ad æ Dar!

(Per Søwren ta'r Fjolen og Grisen og gaar.)

Wolle Rævsgaard

(til Anders Forkarl, der er i Færd med at tænde en Lygte).

Gaa nu ett hen og forgi æ Hejst i Hawer, som sidst en kam hjem med'em. De haar rend stærk, og den fræ'ens er møj swedde. Læd der blyw kylt en Borren 12 12 Borren , Armfuld. Strøels under hin, og si saa aa komm ad æ Seng, saa æ Kreaturer kan faa Fred.

(Anders ud.)

(Til Trine, der har faaet travlt med at ta' af Bordet, men ulykkeligvis har glemt Brændevinsflasken.) Er di Muer gavn i Seng?

Trine.

Ja, det er en Stød sin.

Wolle Rævsgaard.

I morer jer nok, nær en aan jen ett er hjemm. (Peger paa Flasken.) Du haar oven i æ Kyef wot ved aa traktir paa den Landløver. Det er wal nøj, der maa te for det fin Familjeskabs Skyld, som a hører, du sprekulirer paa.

Trine.

Du er ward aa send i æ Bøj, Faa'r, for du er aaltid ved en kjøn Sind, nær du kommer hjem. – Skal der nu krottes øwer, te en haar skinked en jenle Dram for en fatte Mennesk.

Wolle Rævsgaard.

Ja, du ved, te a ett kan lid den Slavs Folk, han er aa.

Trine.

Nej, men di Kanutter, du sjel sejjer mej æ Næt te æ Daa, indte du haar spilt hen baade Øel og Ærm 13 13 Øel og Ærm , Rub og Stub. , – dem haar du aalle nøj og skal ha saa om.

(Trine snapper vredt Flasken og gaar.)

Wolle Rævsgaard

(ser rasende efter hende. – Til Bitte Fip, der under denne Samtale næsten har arbejdet Ild i Karterne).

Aa, du – Bommerutt 14 14 Bommerutt , Skjældsord til et tykt Fruentimmer. , der sejjer der og skræwer, kom hen, og ta ved mi Støwel!

Bitte Fip

(nærmer sig; slider i Støvlerne).

Gud ved, hwad du haar gavn og vringelt i, saa øwerbegjord du haar laved dem . Aal Maag hænger da osse ved dæ.

Wolle Rævsgaard.

Aa, skab dæ ett, Fip. Di Hinner kan wal snaar vær fin nok te dem, du haar aa sleg for.

Fæk du hypped æ Kartofler, a bad dæ?

Fip.

Jow, a tror æ! A er, som a war marregrotted 15 15 marregrotted , marvknust. i aall mi Limmer. Er det ogsaa nø Arbe aa sætt en sølle swag Fruentimmer te. (Flæber.)

Wolle Rævsgaard.