Jeppe Aakjær - Samlede Værker, Tredie Bind

Bitte Fip.

Aa, a vild tykk, te I kund læ en naaen sølle jen sejj i Fred, nær en ett fornærmer jeranne!

Anders.

Hwad, hwem haar gjord nøj ved Fip. A tykkes, hun kratter søen om sæ. – Du skuld helsen ett vær kid aa, Bette Fip, aa hjælp te mej, te vi kund faa nø godt Vejr til wor Vækild; for du kund maaske gjan faa dæ en Kjærrest ino, nær du helsen vild tar di Nies engaang imell.

(De andre ler ondskabsfuldt.)

Fip.

Aa, pas du dæ sjel, din skjelywed Rad! A ved ett, a nowtid haar stavn atter dæ .

Anders.

Di Howkommels er nøj swækket tillig med det andt, Bette Fip.

Fip lægger ny Uld paa og karter som en rasende. Anders har imens fyldt Skeen i Grødfadet; "Snurringen" begynder. Legen bestaar i, at den fyldte Ske sættes i en drejende Bevægelse; den i Laget, hvem Skaftet peger paa, naar Skeen standser, er dømt til at spise dens Indhold.

Anders

(idet han slaar Skeen i Gang).

Harom med æ Hjaj 3 3 Hjaj , Rallik. ! saa æ Dreng, han danst med hans Muer.

(Skaftet peger første Gang paa Røgteren.)

Palle Hjorddreng

(triumferende).

Tak, Jørgen; den fæk du !

Anders.

Ja, han er saa slunken i æ Skind som en Sto'ders Pung; der er Plads te møj.

Jørgen

(mens han tilegner sig Grøden).

"Kom du til a", saa Worherr te gammel An.

Anders

(der atter har fyldt Skeen).

Swirp! (Venter.) Av, Ann, mi Patt, den vild øwer te Trine!

Trine.

Aa, Jøsses, bette Børn skal a ha den Skod Grød! Hwor skal a endda faa Plads te en?

Anders.

Ta en i en gued Mjenning, saa skrider en nok nied. (Drejer igjen Skeen.) Læd rulle, Mari! – Den pæger paa Bette Fip. – Aa, Fip, kom hen og ta di Ot tillig med vi anner!

Fip.

Aa, vil du ett ha Fjedt og Fanden aa tar di Øwn i! Saa kund du maaskisæ kom te aa si lig te Folk inu engaang.

Anders

(spag).

Ja, vil Fip ett ha en, saa maa du ta en, Visti. Du sejjer jo helsen aa blywer hiel wont.

Palle.

Aa, maa a?

Anders.

Med Fornywels, Løjnør; du maa faa em hverjen; men læd æ nu gaa gelik.

(Ny Drejning; Skaftet peger paa Tjenestepigen.)

Anders.

Nej, dæ Jonna ved a, der ett haar Plads te mir aaestej 4 4 aaestej , foreløbig. .

Jonna

(skogrer og slaar efter ham).

Kund a naa dæ, saa kan du tro, at a skuld nøffel dæ! – Tror du ett, a kan skaff Plads te'em, saa kan du sjel ta en.

Anders

(griber Skeen).

Læ gaa! Saalæng en løwer, skal en ha æ Fød!

Visti.

Ja, nu salder 5 5 salder , svinder. æ da nøj i æ Fad.

Anders.

Ja, det war sgu ett godt andt, søen som vi strabesirer wos. – A haar linned den anden Knap.

(Sætter end en Gang Skeen i Løb.)

Harom inu en Gaang for de smukke Piger!

(Skaftet peger igjen paa Trine; alle ler og peger paa Ofret.)

Trine.

Nej, a kan ett mir da! A er saa forædt, te a tror, en kund smækk en Lopp paa mi Maw!

Anders.

Aa, lin en Hæjt, saa skrider en wal !

(I det samme gaar Gangdøren op, og Per Søwren træder ind med en Sæk paa Ryggen. Vild Jubel.)

Trine.

Gi jer nu kuns Staând te æ! Nu skal vi, Karen spark mæ, snaar faa Aagjøring paa wor Grød!

Per Søwren

(forsigtig frem).

Æ Mand er jo ett hjem!

Anders.

Nej, gu om han er! Kom du kuns fram i æ Stow.

Trine.

Ja, kom Pejr, aa faa de sidst Grød; du skal faa mi Skir aa søb mej.

Per Søwren

(lægger Sækken ved Døren; tørrer Næsen i Hænderne og nærmer sig lyksalig nederste Bordende).

Hwor maa a legg mi Skraa? (lægger den paa Enden af Langskamlen, sætter sig ned og langer til.) Gud ha Lov og Tak! – Det er endda nø dejlig Grød.

Anders.

Ja, en legger godt faast i æ Seng atter em.

Trine

(der med Velbehag har iagttaget Pers Forslugenhed):

Du war nok bløwen sulten, Pejr?

Per Søwren.

Ja, forædt war a ett. Er der nu ett anner, der ska ha aa em?

Trine.

Nej, du kan tro, vi haar wot der.

Per Søwren.

Ja, for saa eder a em.

Trine.

Ja, de er dæ wal undt.

Anders.

Det er helsen nøj sjalden, en sir dæ nuomtider, Pejr.

Per Søwren.

Ja, hwad tho, æ Mand her i æ Gaard haar jo forbøjn mæ aa komm her.

Han er ræj for, a tøer hans Folk med mi Lojer; og det gjør a wal osse. Men nær Worherr haar gin jen Delifængser 6 6 Delifængser , fejl Udtale af Intelligens. , saa er æ wal osse hans Mjenning, en skal brug em. Søen tinker a i det mindst.

Og hwa, wil de ett gi mæ nøj, saa kan de jo læd mæ gaa; a tegger aalle, men a tar det, venle Folk gir mæ.

Trine

(kiger i Fadet).

Nu er der sgi gavn Swind i æ Grød! Det er bejst, du faar æ Skover mej osse. (Hun skraber Gryden.) Gab, din gammel Grødhøg!

(Per gaber, og hun kaster ham Skoverne i Munden.)

Per Søwren

(skinnende).

Aa, nu er a saa mæt, te a vild ønsk, te mi Fjender maatt vær dobbelt saa mætt.

Trine.

Hwadfor det?

Per Søwren.

Jow, mi Pig, for saa vild de revn! – Nu er der kuns jen jenle Ting, der fattes Per Søwren.

Anders.

Det er maaskisæ en Salvêt?

Per Søwren.

En Salvêt haar a sjel ved æ Haând. (Tørrer sig med Haanden om Munden.) Nej, det war en naaen bette ring Ting. (Bluner til Trine.) A tror bestemt, te Trine ved æ.

Trine.

Ja, Pejr, du skal faa en bette Dram, nær du saa lower mæ, te det blywer den sidst i Awten.

Per Søwren.

A lower dæ æ, mi sød Pig, med Haând og Mund, om du vil ha æ.

(Trine ud efter Snapsen.)

Per Søwren

(faar Øje paa Visti).

God Awten, mi Dreng! Hworden haar du æ? – Ka du kjend di Morbror?

Visti.

Om a ka kjend dæ! Ja du haar ett gjord saa stur Forandringer te det bejer si'n sidst, en saa dæ, saa en ett skuld kund kjend dæ ijen. – Nu tykkes a, Morbror, te du snaar skuld si atter æ Hjemmen.

Per Søwren.

Ja, ja, mi Baaen; men du hører jo, te a skal ha en Dram.

Visti.

Ja, det gaar vis nøj tit paa.

(Trine ind med Snapsen.)

Per Søwren

(i Jubel ved Synet af Brændevinsflasken).

Aa, bette Trine, du er en yndig Mø, som di Muer war, men a war ung. (Ta'r Snapsen, som Trine har skjænket op.) Skaal, og en let Gaang paa æ Jurd! (Ta'r Skraaen fra Skamlen og putter i Munden.) Det gjør mæ godt aa hør, bette Trine, te du er gued ved mi Søstersøn. (Visti og Trine rødmer; de andre fniser.) Ja, nu haar han jo hwerken Faa'r heller Muer, sølle Kaa'l; men Gud ske Lov, saa haar han da mæ !

(De andre ler.)

Visti.

Ja, du er en stredde 7 7 stredde , solid. Kaa'l aa støtt sæ paa; kund du kuns hold dæ sjæl opp.

Anders.

Hør, Pejr, for aa snakk om nø andt, vi skal ha Vækildsfest 8 8 Vækildsfest , Pinsebaal paa Kjæret. i Maaen Awten herom i æ Kjar. Tror du, te du kund komm te Sted aa spill lidt for wos?

Per Søwren.

Om a kan spill for jer! (Springer ud paa Gulvet.) Brrr! … (Gjør Violingreb og Dansehop.) Nu skal I, sgi, si æ Fjol, hør æ Fjol og mærk, hworden æ Fjol kan gaa!

(Stavrer hen til Sækken i Bænkkrogen.)

Anders

(der holder Øje med ham).

Men hwad Fanden er det , Pejr; tho det gaar jo løwend i di Pues!

Per Søwren.

Ja, nu skal I lig baaresten si! (Ta'r ved det ene Bagben en levende Gris ud af Sækken og stiller den paa Bordet, saa den berører Pladen med Forbenene.) Er en ett dejlig, æ bette Skind, saa glat og strag 9 9 strag , fin i Skindet. den er aa føl paa?