Johan Wessel - Anno 7603

(peger paa Leander)

Det er en fortryllende Karl. (til Tambouren) Gaae efter Sergeanten. (til Leander) mit velsignede Barn, lad mig omfavne dig! (hun omfavner ham. Tambouren gaaer smilende bort.) (afsides) Han tager meget rolig mod Karesser; det er vist ikke de første han har faaet. (høit) Men hør min Dreng! jeg seer du har Kaarde paa; det ser pudseerlig nok ud; men her til Lands bruges ikke Vaaben til Pudserier. Du er en deilig Karl, men klæd dig ikke som en Nar, at bære Vaaben er dit Kiøn uanstændigt; leveer mig din Kaarde, min Søn, og følg mig i mit Telt.

Jeg er ikke klædt som en Nar, at bære Vaaben er ikke uanstændigt for mit Kiøn der, hvor jeg er kommen fra. Fanden selv skal ikke tage min Kaarde, jeg er ikke deres Søn, og følger dem ikke i deres Telt.

Jeg troer du ordentlig vil giøre Nar af mig, strax hid med din Kaarde. (hun vil tage den med Magt, men Leander er hende for sterk) Du skal snart see dem, som kan tage den.

Det vil koste —

Hvad befaler Frue Capitainen.

Min kiære Gunild! har hun faaet fat paa den Omløberske. Grete Tambour har sagt mig, at hun havde Øie paa hende.

Endnu ikke; men hun skal være mig vis nok.

Ja det er godt nok, men lad Doctoren sige os, om hun laver til Barsel; hvis saa er, vil jeg ikke eie hende, jeg er saa kied af disse evige Barselsenge. A propos, hvad har Musketeer Marie faaet, Pige eller Dreng.

Dreng.

Fy! – hør et Ord Sergeant.

(hun hvisker til Sergeanten og viser paa Leander.)

Strax Frue Capitain.

(hun gaaer.)

Nu min Søn! vil du følge mig i Teltet; du kan derved undgaae endeel Uleiligheder.

Fy!

Fører ham i Arrest, den Omløber.

(Sergeanten og Soldaterne føre ham med megen Besværlighed bort.)

Mage til den Knøses Mod og Kræfter, har jeg endnu aldrig seet hos nogen af hans Kiøn; jeg gad have ham ved mit Compagnie; men mine Folk ere alt for ærekiære til at giøre Tieneste med en Mandsperson. Dersom alle Mandfolk vare af den Kaliber, vilde vi Fruentimmer blive nødt til at overlade dem Sværdet.

Frue Capitain! da vi vilde tage Kaarden fra Omløberen, blev han rasende, rev sig løs, trak ud, saarede ti Musketerer, og gav Lieutenant Berthe et farligt Stik i Armen.

Enten er han gal, eller det er et forklædt Fruentimmer; maaskee begge Dele. Er han lagt i Lænker?

Ja Frue Capitain! vi havde Møie nok med at faae dem paa ham.

Jeg vil gaae ind i Vagttæltet at see, hvordan han nu skikker sig. (De gaae.)

Endeel Poeter, qvindagtigen og uselt klædte med Krandse paa Hovedet og Lapper paa Albuen, siddende om et Bord med Vifter liggende for dem.

Hvor bliver det Fruentimmer af, som lod sig melde at bivaane vor Samling?

Vores Academie kommer i Anseelse, kan man mærke, siden det besøges endogsaa af Fruentimmer.

Ja der maatte dog vel findes en og anden blant dem ogsaa, som viste at skiønne paa, hvad sublimt og fiint og smukt og herligt og stolt er.

Der har vi Damen, hun er underlig klædt.

(bukker dybt, leer af og til Acten igiennem)

Mine Herrer Cavaillerer! jeg bevidner dem min Stolthed over at have faaet deres gunstige Tilladelse til at beundre deres Talenter.

De behager at sidde Frøken. (hun sætter sig) Om de Herrer Colleger behager, saa vil vi oplæse vore Gaar-Dags Arbeider (til første Poet) Behager Hr. Collega at begynde?

Til

Andreas Raadmand ved at modtage hans Filee.

O! guddommeligt!

Hvad synes den fremmede Frøken om mit Vers.

Ulyksalig plat, hvad synes de Herrer Colleger?

Plat, plat.

Jeg kan dog ikke nægte, at hun jo røber Genie, og det er meget af et Fruentimmer.

(til sin Sidemand, sagte)

Han tager hendes Partie, fordi hun har roest hans Vers. (høit) Jeg veed snart ikke mine Herrer, om jeg tør forelæse dem en Gravskrift, som jeg har giort over salig Christian Generals.

Det er sublimt, hvad synes de andre Herrer.

Sublimt.

Mine deilige Herrer! hvor vilde jeg agte mig lyksalig, om jeg kunde haabe at blive antaget som Medlem af et saa ypperligt Selskab.

Vores Titel er ellers De herlige Brødre.

Herlige Herrer! tør jeg anmode dem om Salighed i Selskab med deres Herligheder.

Det er maaskee uhørt, at et Fruentimmer er kommet ind i vores Academie; de pleier ikke at have de behørige Egenskaber dertil. Men Herrer Colleger! mig synes dog, vi kunde forelægge hende de anordnede Prøver.

Frøkenen behager da, at giøre sit første Prøvestykke, det bestaaer i et Vers efter givne Riim; det er vanskeligt, og bør saa være. (han tager et Papiir op af en liden Kasse) De behager at læse Rimene.

– Aanden

– Haanden

– Pen

– den

– Bryst

– Røst

– Mennesker

– er

– bær

– Arier

Disse Riim maae de fylde inden tre Minuter, hvorpaa Verset skal blive bedømt.

(Julie skriver.)

Hun vil vist nok falde igiennem.

Det skader os jo slet ikke og hende meget lidet; der kan ikke hendes hende værre, end at hun maae gaae tilbage igien til sine Søstre og dyrke, hvad de kalde sund Sands, som Himlen i Naade bevare det herlige Broderskab fra.