Henrik Ibsen - Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке

Hør, mine herrer, det er bedst
vi skilles, før den sidste rest
af venskab blaffrer bort i røg.
Hvo intet ejer, letvindt vover.
Når man af verdenråder knapt
den stribe muld man skygger over,
man til kanonmad er som skabt.
Men står man berget på det tørre,
som jeg, da er ens indsats større.
Gå De til Hellas. Jeg skal sende
Dem gratis væbnede iland.
Jo mer De øger stridens brand,
desbedre kan jeg buen spænde.
Slå smukt for frihed og for ret!
Løb storm! Gør Tyrken helvedet hedt; —
og slut med hæder Deres dage
på Janitscharens lansestage. —
Men hav mig undskyldt.

Jeg har mynt
og er mig selv, Sir Peer Gynt.

Den svinske karl!

Ej sans for ære – !

Å, æren, den fik endda være;
men tænk jer, hvad enorm profit
for os, hvislandet slog sig frit —

Jeg så mig alt som sejervinder
i kreds af skønne grækerinder!

Jeg så i mine svenske hænder
de heltestore sporespænder!

Jeg mit uhyre fædrelands
kultur så spredt til lands og vands – !

Det værste tab er det reelle.
Goddam! Jeg kunde tårer fælde!
Jeg så mig som Olympens ejer.
Hvis berget svarer til sit ry,
så må der findes kobberlejer,
som kunde tages opp påny.
Og dertil denne elv, Kastale,
hvorom der går så megen tale,
med fald på fald, beregnet lavt
til mer end tusend hestes kraft – !

Jeg går endda! Mit svenske sværd
er mer end Yankee-guldet værd!

Måske; men, ind i rækken stukne,
vi vil i massens mængde drukne;
og hvor blir så profitien af?

Fordømt! Så nær ved lykkens tinde; —
og så at standse ved dens grav!

Hin sorte kiste slutter inde
nabobens gyldne negersverd – !

En kongstanke! Fort! Afsted!
Hans kejserdom er om en hals!!
Hurra!

Hvad vil De?

Vinde magten!
Besætningen er let tilfals.
Ombord! Jeg annekterer yachten!

De – hvad – ?

Jeg kniber alt iflæng!

Da byder mig mit eget tarv
at knibe med.

Det er en skarv!

Et keltringstykke – ! Men – enfin!

Jeg får vel følge dem på færden,
– men protesterer for alverden – !

Mareridet! – Væv! – Nu vågner jeg snart!
Den står fra land! Og i rasende fart! —
Bare væv! Jeg sover! Jeg er drukken og yr!

Det går dog umuligt an, at jeg dør!

En drøm! Jeg vil det skal være en drøm!
Forfærdeligt! Hu; det er sanhed, desværre!
Mine asner af venner – ! Hør mig, Vorherre!
Du er jo så vis og retfærdig – ! O, døm – !

Det er mig, Peter Gynt! Å, Vorherre, pas på!
Tag dig af mig, fader: ellers må jeg forgå!
Lad dem bakke maskinen! Lad dem fire ned giggen!
Stop tyvene! Gør noget uklart i riggen!
Hør mig! Lad ligge de andres grejer!
Verden skøtter dig nok selv imens! —
Nej – Gud om han hører! Han er døv, som han plejer!
Det er stel! En Gud, som på råd er læns!

Pst! Jeg har skilt mig ved negerplantagen!
Jeg har skikket missionærer over til Asien!
En håndsrækning er dog en anden værd!
Å, hjælp mig ombord – !

Det var straffens sværd!
Tilbunds med mand og mus i et plump!
O, evigt priset være lykkens slump! —

Slumpetræf? Nej, det var mer end så.
Jeg skulde frelses og de forgå.
O, tak og pris, at du har mig hyttet,
holdt øje med mig trods alle mine brøst! —

Hvilken vidunderlig tryghed og trøst
i at vide sig selv separat beskyttet.
Men i ørken! Hvor får jeg mad og drikke?
Å, jeg finder nok lidt. Det må han forstå.
Det er ikke så farligt; —

han vil visst ikke,
at jeg lille fattige spurv skal forgå!
Bare ydmyg i sindet. Og så unde ham frist.
Lade Herren råde; ikke hænge med ørene —

Var det en løve, som knurred i rørene – ?

Nej, det var ingen løve.

En løve; jo visst!
De bæster, de holder sig nok afsides.
Med sin overmand er det ikke grejdt at bides.
De har jo et instinkt; – de føler, som sandt er,
det er farligt at lege med elefanter. —
Men alligevel. Jeg får finde et træ.
Derborte svajer akazier og palmer;
kan jeg klyve derop, har jeg tryghed og læ, —
især hvis jeg dertil kunde et par salmer —

Morgenen er ikke kvelden lig;
det skriftested er ofte nok vejet og drøftet.

Hvor dejligt at føle sin ånd så løftet.
Tænke ædelt, er mer, end at vide sig rig.
Bare bygge på ham. Han ved hvad portion
af nødens kalk jeg er mand for at drikke.
Han er faderligt sindet imod min person; —