Blake Pierce - Begæret

”Pinche Pablo!” sagde hun i et fornærmende og mumlende tonefald. Så gik hun hen mod bilen.

Manden sad der og spekulerer på, om hun ville vende tilbage og stadig gøre forretninger med ham. Uanset hvad brød han sig ikke om det. At vente på nogen var ikke hans stil.

Hans interesse for pigen forsvandt pludselig. Nej, han gad hende ikke alligevel. Hun anede ikke, hvor heldig hun var.

Desuden, hvorfor hang han ud lige her? Hans næste offer burde være meget mere stilfuld.

Chiffon, tænkte han. Han havde næsten glemt Chiffon. Men måske har jeg bare gemt hende til en særlig lejlighed.

Han kunne vente. Det behøvede ikke være i aften. Han kørte væk, glædende over, at han udviste selvbeherskelse på trods af sit enorme behov. Han betragtede behovsudskydelsen som en af sine bedste personlige egenskaber.

Han var trods alt en meget civiliseret mand.

De tre unge kvinder i forhørslokalet så slet ikke ud, som Riley havde forventet. Et øjeblik stirrede hun bare dem gennem envejsvinduet. De var smagfuldt klædt, næsten som godt aflønnede sekretærer. Hun fik at vide, at deres navne var Mitzi, Koreen og Tantra. Riley var selvfølgelig sikker på, at det ikke var deres rigtige navne.

Riley tvivlede desuden på, at de klædte sig så anstændigt, når de var på arbejde. Eftersom de arbejde for cirka 250 dollars i timen, ville de helt sikkert have investeret i omfattende garderober for at imødekomme alle mulige kunders fantasier. De havde været kolleger til Nancy ’Nanette’ Holbrook på Ishtar Escortbureau. Tøjet, som Nancy Holbrook havde på, da hun blev dræbt, var markant mindre anstændigt. Men Riley gik ud fra, at når kvinderne ikke var på arbejde, så klædte de sig mere anstændigt.

Selvom prostituerede havde spillet en rolle i nogle af de sager, Riley havde undersøgt tidligere, var det første gang, hun var blevet bedt om at arbejde så direkte med nogen af dem. Disse kvinder var selv potentielle ofre. De kunne endda være potentielle mistænkte, selvom næsten alle mord af denne type blev udført af mænd. Riley følte sig sikker på, at disse kvinder ikke var den slags monstre, hun jagtede på jobbet.

Det var sent søndag eftermiddag. I går aftes havde Riley og Bill indlogeret sig i deres separate og komfortable hotelværelser ikke langt fra FBI-bygningen. Riley havde ringet til April, som boede på hotel i Washington D.C., på grund af studieturen. April havde været positiv og glad og sagt til sin mor, at hun ikke rigtig havde tid til telefonopkald. ”Jeg sms'er til dig i morgen,” havde April råbt til hende i forsøget på at overdøve gruppen af teenagere i baggrunden.

Riley følte, at alt for meget af dagen allerede var spildt. Det havde taget det meste af dagen at få fat på de prostituerede og bringe dem herind. Riley havde fortalt chefspecialagent Elgin Morley, at hun ville tale med kvinderne, uden at nogen mænd var til stede. Måske ville de være mere åbne over for en anden kvinde. Nu regnede hun med, at hun ville observere og lytte til dem uset i et par minutter, før hun faktisk udspurgte dem. Gennem højttaleren kunne hun høre deres snak.

Deres stilarter og personligheder var karakteristiske. Mitzi var trivelig med det blonde, korte hår og lignede naboens datter fra provinsen.

”Har Kip så friet?” spurgte Mitzi Koreen.

”Ikke endnu,” sagde Koreen med et sammensvorent smil. Hun var en slank brunette med samme ynde som en ballerina. ”Jeg har dog på fornemmelsen, at han har købt en ring.”

”Vil han stadig have fire børn?” spurgte Mitzi.

Koreen lo en høj perlende latter. ”Jeg har talt ham ned til tre. Men mellem dig og mig, så får han kun to.”

Mitzi lo sammen med Koreen.

Tantra puffede til Koreen. Hun var en høj, mørkhudet afroamerikaner. Hun havde samme kropsholdning som en glamourøs supermodel.

”Sørg for, at han ikke finder ud af, hvordan du tjener dine penge,” sagde Tantra.

Alle tre kvinder lo hjerteligt. Riley blev overrasket. De tre prostituerede talte om at have familier, ligesom alle almindelige kvinder i en skønhedssalon. Var den slags normale familieliv virkelig noget, de var i stand til at etablere? Hun kunne ikke forestille sig, at sådan noget var muligt.

Riley besluttede, at hun havde ladet kvinderne vente længe nok. Da hun trådte ind i forhørslokalet kunne hun mærke, at den afslappede atmosfære pludselig bristede som en boble. Nu var kvinderne tydeligvis på vagt.

”Jeg er agent Riley Paige,” sagde hun. ”Jeg vil gerne stille jer alle et par spørgsmål.”

Alle tre kvinder stønnede af forfærdelse.

”Åh, gud, ikke flere spørgsmål!” sagde Mitzi. ”Vi har allerede talt med politiet.”

”Jeg vil gerne stille et par spørgsmål, hvis I ikke har noget imod det,” sagde Riley.

Текст предоставлен ООО «ЛитРес».

Прочитайте эту книгу целиком, на ЛитРес.

Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.