Henrik Ibsen - Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке

Er du ræd for mig, tøs?

Hvem er ikke ræd for dig?

På Lunde viste du jo hvad konster du kunde.

Jeg kan mer end som så, når jeg først slår mig løs!

Nu kommer han sig!

Fortæl; fortæl!
Hvad kan du?

Imorgen – !

Nej, nu ikveld!

Kan du hekse, Peer?

Jeg kan mane fanden!

Det har bestemor kunnet før jeg blev født!

Løgnhals! Hvad jeg kan, kan ingen anden.
Jeg har engang manet ham ind i en nødd.
Den var ormstukken, ser I!

Det er grejdt at skønne!

Han banded og græd og vilde mig lønne
med ligt og uligt —

Men måtte derinde?

Ja vel. Jeg dytted hullet med en pind.
Hej; I skulde hørt ham surre og rumle!

Nej tænk!

Det var plent som en hører en humle.

Har du ham endnu i nødden?

Nej,
nu er den djævel strøgen sin vej.
Det er hans skyld at smeden har lagt mig for had.

Så, du?

Jeg gik til smidjen og bad
han vilde knække den nøddeskallen.
Det lovte han; lagde den bort på pallen;
men Aslak er nu så hårdhendt, han; —
og stødt så skal han nu bruge slæggen —

Slo han fanden ihjæl?

Han slog som en mand.
Men fanden hyttede sig, for som en brand
tvers gennem taget og kløvte væggen.

Og smeden – ?

Stod der med stegte hænder.
Siden den dag var vi aldri venner.

Den ræglen er god!

Den er snart hans beste!

Tror I, jeg digter ihob?

Å nej,
det er du fri for; jeg kender det meste
fra farfar —

Løgn! Det er hændt med mig!

Det er jo alting.

Hej, jeg kan ride
rakt gennem luften på gilde heste!
Å, jeg kan mangeting, jeg, skal I vide.

Peer, rid lidt i luften!

Ja, kære Peer Gynt —

I har ikke nødig at trygle så tyndt.
Jeg skal ride som et uvejr over jer alle!
Hele sognet skal mig tilfode falde!

Nu er han rivende gal.

De fæ!

Storskryder

Løgnhals

Ja vent, skal I se!

Ja vent; du skal få dig en børstet trøje!

En mørbanket ryg! Et blåmalet øje!

Du, Peer, er de sandt du kan ride i luften?

Alting, Mads! Du må tro, jeg er kar’, jeg.

Så har du vel også usynligheds-kuften?

Hatten, mener du? Ja, den har jeg.

Solvejg! Å, det er godt du kommer!

Nu skal jeg svinge dig spræk og gild!

Slip mig!

Hvorfor?

Du er så vild.

Vild er renbukken med, når det gryr mod sommer.
Kom så, jente; vær ikke tvær!

Tør ikke.

Hvorfor?

Nej, du har drukket.

Den, som havde sit knivblad stukket
tvers igennem dem, – en og hver!

Kan du ikke hjelpe mid ind til bruden?