Henrik Ibsen - Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке

Aldri! Jeg vil med i laget

Får ej lov.

Hvad vil du gjøre?

Sette dig på kværnetaget

Løft mig ned!

Ja vil du hø – ?

Sludder!

Snille moer, jeg beer —

Løft mig ned på timen, Peer!

Turde jeg, så visst jeg vilde.

Husk nu på at sidde stille.
Ikke spark og spænd med benene;
ikke riv og rusk i stenene, —
eller kan det gå dig ilde;
du kan dratte ned.

Dit bæst!

Ikke spræl!

Gid du var blæst
som en bytting ut af verden!

Fy da, moer!

Tvi

Giv mig heller
din velsignelse til færden.
Vil du? Hvad?

Jeg vil dig dænge,
om du end er nok så stor!

Ja, far vel da, kære moer!
Hav nu tål; jeg blir ej længe.

Husk så på du ikke spræller!

Peer! – Gid hjælpe mig, nu går han!
Bukkesprænger! Løgnhals! Hej,
vil du høre! – Nej, der skrår han over jordet – !

Hjælp! Jeg svimler!

Kors; hvem skriger?

Der er mig!

Åse! Se, – så høyt på strå?

Dette her vil lidt forslå; —
snart Gud bedre mig, jeg himler!

Signe rejsen!

Hent en stige;
jeg vil ned! Den fandens Peer —

Sønnen jers?

Nu kan I sige,
I har set, hvor han sig ter.

Vi skal vidne.

Hjælp mig bare;
jeg vil bent til Hægstad fare —

Er han der?

Så blir I hævnet;
smeden kommer og til stævnet.

Å, Gud trøste mig for gutten;
de tar livet hans til slutten!

Ak, den lod er tidtnok drøftet;
trøst jer med, det er så laget!

Hun er rent fra sans og vid.

Ejvind, Anders! Hej, kom hid!

Hvad er fat?

Peer Gynt har løftet
moer sin op på kværnetaget!

Der ligger Hægstad. Snart er jeg fremme.

Skal tro, hun Ingrid sidder ensom hjemme?

Nei. Sendingsfolk myldrer tilgårde som myg. —
Hm, det er kanske rettest jeg vender.

Stødt så flirer de bag ens ryg,
og tisker, så det tvers igennem en brænder.

Den som havde noget stærkt at drikke.
Eller den, som kunde gå uformærkt. —
Eller den, som var ukendt. – Noget rigtig stærkt
var bedst, for så bider latteren ikke.

Faer hans var fordrukken, og moer hans er låk.

Ja, så får en ikke undres på at gutten blir et drog.

Å, lad dem snakke!
De kan da vel ikke livet av mig rakke.

For en underlig sky. Den ligner en hest.
Der er mand på med, – og sadel – og grime. —
Bagefter rider en kærringpå en lime.

Det er moer. Hun skælder og skriegr: dir bæst;
hejda, Peer! —

Ja, nu er hun bange. —
Peer Gynt rider først, og der følger ham mange. —
Hesten har sølvtop og guldsko fire.
Selv har han handsker og sabel og slire.
Kåben er sid og med silke foret.
Gilde er de, som ham følger i sporet.
Ingen dog sidder så stout på folen.
Ingen dog glittrer som han imod solen. —
Neder står folk i klynger langs gærdet,
løfter på hatten og glaner ivejret.
Kvinderne nejer sig. Alle kan kende
kejser Peer Gynt og hans tusende svende.
Tolvskillingsstykker og blanke marker
ned han som småsten på vejen sparker.
Rige som grever blir alle i bygden.
Peer Gynt rider tvers over havet i højden.
Engellands prins står på stranden og venter.
Det samme gør alle Engellands jenter.
Engellands stormænd og Engellands kejser,
der Peer rider frem, sig fra højbordet rejser.
Kejseren letter på kronen og siger —