Henrik Ibsen - Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке

Det selvsamme øjne; de selvsamme læber; —
ikke fulst så dorsk; lidt mere forslagen;
men ellers den samme i hovedsagen. —
Ja så da, Bøjg; du ligner en løve,
når en ser dig bagfra og træffer dig om dagen!
Kan du endnu gåder? Det skal vi prøve.
Nu får vi se om du, svarer som sidst, du!

Hej, Bøjg, hvem er du?

Ach, Sphinx, wer bist du?

Hvad! Ekkoet bryder på Tydsk! Mærkværdigt!

Wer bist du?

Det taler jo sproget færdigt!
Den observation er ny og min.

«Echo på Tydsk. Dialekt fra Berlin.»

Et menneske!

Nå, det er ham, som prater.

«Kom senerehen til andre resultater.»

Min herre, undskyld – ! En lebensfrage—!
Hvad fører Dem just idag herhen?

En visit. Jeg hilser på en ungdomsven.

Hvad? Sphinxen – ?

Jeg har kendt ham i gamle dage.

Famost! – Og det efter denne nat!
Min pande hamrer! Den er nærved at revne!
De kender ham, mand? Tal! Svar! Kan De nævne,
hvad han er?

Hvad han er? Ja, det kan jeg glat.
Han er sig selv.

Ha, livsgåden glindste
som lyn for mit syn! – Det er visst, at han er
sig selv?

Ja, så siger han idetmindste.

Sig selv! Omveltningens stund er nær!

Deres navn, min herre?

Jeg er døbt Peer Gynt.

Peer Gynt! Allegorisk! Det var at vente. —
Peer Gynt? Det vil sige: det ubekendte, —
det kommende, hvis komme var mig forkyndt —

Nej, virkelig! Og nu er De her for at hente – ?

Peer Gynt! Dybsindig! Gådefuld! Hvas!
hver ord er ligsom en bundløs lære!
Hvad er De?

Jeg har altid prøvet at være
mig selv. Forøvrig her er mit pas.

Atter det gådefulde ord på bunden!

Til Kairo! Fortolkernes kejser er funden!

Kejser?

Kom!

Er jeg virkelig kent – ?

Fortolkernes kejser – på selve fundamentet!

Schafmann, sig mig, hvor er direktøren?

Kørt ud imorges længe før dag.

Jeg tror der er hændt ham en ærgerlig sag;
thi nat —

Hys, stille; der er han ved døren!

I sanhed, en yderst begavet mand;
næsten alt, hvad han siger, går over ens forstand.

Så dette her er de lærdes klub?

Her vil De finde den, rub og stub; —
de halvfjerdsindstyve fortolkeres kreds;
den er nylig forøget med hundre og treds —

Mikkel, Schlingelberg, Schafmann, Fuchs, —
ind i burene med jer fluks!

Vi?

Hvem ellers? Afsted, afsted!
Når verden snurrer, så snurrer vi med.

I kan slutte jer til resten, – jeg siger ikke mer.

Men, bedste herr doktor og direktør – ?

Ingen af delene! Jeg var det før – .
Herr Peer, kan De tie? Jeg må give mig luft —

Hvad er det?

Lov mig, De ikke vil skælve.

Jeg skal prøve —

Den absolutte fornuft
afgik ved døden i aften kl. 11.

Gud fri mig – !

Ja, det er yderst beklageligt.
Og i min stilling, ser De, er det dobbelt ubehageligt;
thi denne anstalt gjaldt lige til det sidste
for en dårekiste.

En dårekiste!

Ikke nu, forstår De!